Sociale medier og blogging
Facebook, twitter, youtube,tumblr eller din egen blog….
Personlig branding og vidensdeling er to sider af samme sag og vil i
fremtiden være vejen til succes både privat og professionelt.
Her er et fag, hvor du bliver flyvende med din egen blog, koblet med de
sociale medier som facebook, twitter og youtube. Vi hjælper dig med at
lægge en strategi for brugen af sociale medier, så du kan være online
med det hele og connected med de fleste.Vi træner din netværkstænkning
og opbygger din netværksstrategi.
Vi lægger op til, at du har din egen iPad eller lejer eller køber en igennem skolen til billige penge.
Du få en skarp indsigt i, hvordan du producerer spændende indhold, som kan
bruges på alle dine platforme. Vi vil fokusere på at finde din personlige form at kommunikere på. Det kan være, du er til den visuelle formidling, hvor video, lyd og billeder bliver omsat til dit selv-producerede content. Eller du vil være skarpere på sproget og hvordan du vinkler og skriver så dine læsere helt naturligt hungrer efter at få flere af dine skrevne indlæg.
Sociale medier og blogging er et oplagt fag på højskolen, da du herigennem får opbygget din egen blog og dermed din egen platform, hvorfra du kan dokumentere hele dit højskole- og innovationsforløb.

