Ryslinge InnovationsHøjskole

My Twitter Feed

RT @DalaiLama: We need to strengthen such inner values as contentment, patience and tolerance, as well as compassion for others.

Internship / praktikant

Vi leder efter praktikanter (interns) der har lyst til et højskoleophold her til foråret? Vi har 4 praktikpladser og kan tilbyde et praktikant-scholarship, der dækker næsten alle dine udgifter som kursist.

 

Næste start den 17. marts – vær med!

 

Vi leder efter:

  • Universitetsstuderende der holder orlov eller på 11. semester.
  • Arbejdssøgende der ønsker at investere både i erhvervserfaring og i et iværksætterkursus.
  • Potentielle undervisere i iværksætteri og socialt entrepreneurship over 22 år.

 

Kan du se dig selv arbejde med innovation og iværksætteri? Har du noget fagligt at byde ind med? Vil du lave noget der pynter gevaldigt på CV’et og giver dig en kickstart til en erhvervskarriere. Så mener vi at have det bedste jobagtige tilbud.

 

Her kan du prøve dine faglige kompetencer af i virkeligheden?

 

Følgende video er fra sommer 2012, men fortæller noget om hvad vi søger og til hvad:

 

YouTube-forhåndsvisningsbillede

 

Med et internship vil du som undervisningsassisten indgå i et teamleaderteam på Danmarks første InnovationsHøjskole. Du bliver formelt set kursist, men får dit ophold næsten fuldt finansieret via et scholarshipprogram. Normalt får universitetstuderende og kursister med anden faglig baggrund tilbud om et pit stop ophold til næsten 50% af normal pris. Denne praktikantstilling er for samme målgruppe, men med ekstra ansvarsområder. Derfor skal du både have lyst til livet på en højskole, men også kunne byde ind med en faglighed der kan være relevant?

 

Tag kontakt til os og spørg. Det er måske netop dig, vi står og mangler til at assistere vores dygtige undervisere på ét eller flere faglige områder.

 

Tænder du på opgaven, kan vi til gengæld tilbyde dig et meget spændende højskole højskoleophold – på en ny måde.

 

Afhængig af dine kvalifikationer tænker vi at bruge dig enten som underviser, projektleder, administrativ funktion eller hvad du nu kan byde ind med. Samtidig med at du selvfølgelig også bare er højskolelev med alt hvad det indebære af liv, udvikling og nye venner.

 

Vi er en af landets ældste højskoler, med plads til 50 højskoleelever. Du vil blive del af et helt nyt højskoleteam, der brænder for ideen om at skabe et nyt Dansk kraftcenter for innovation og iværksætteri. Du bliver tilknyttet en større organisation med 140 efterskoleelever, 15 efterskolelærere og 10 praktiske medarbejdere. Efterskolen har vundet IVÆRKSÆTTER AWARD 2011, og vi ønsker at skabe synergi mellem efterskolens projektlederuddannelse og højskolens innovationslederuddannelse. Ryslinge høj og efterskole driver endvidere kursusvirksomhed, der på sigt ønskes udbygget med kurser indenfor innovation og iværksætteri.

 

Send en motiveret ansøgning  hurtigst muligt  til mail@ryslinge.nu mærket “højskolelærer – Ung” i emnefeltet. Næste hold starter på højskolen den 20. janyar. En evt første samtale tages over skype, og anden samtale foretages af en af vores ambasadører på et af universiteterne/større byer.

 

En motiveret ansøgning bedes stilet pr mail til mail@ryslinge.nu

 

Det er muligt at kontakte en af vores tidligere praktikanter for yderligere informationer, ved at ringe til 60 91 58 45.

 

Økonomi:
Bliver du ansat  som intern (praktikant), glider du ind som højskolekursist, men får dækket selve undervisningen. Det eneste du skal betale er et indmeldelsesgebyr på 1500 kr plus en studietur på enten 1000 kr eller 2500 kr afhængig af destination (Danmark eller Berlin/Europa). Desuden et minimumsbeløb for kost og logi på 240 kr i ugen. Det blir for 20 uger 4800 kr, eller ca 950 kr i måneden alt inklusiv. Normal prisen på en elevplads er 1475 kr i ugen, ialt 29.500 kr, så scholarshippet dækker differencen der udgør 24.700 kr.

——
Projekttovholder:
Følgende tovholderfunktioner bliver tilbudt praktikanterne. Måske tænder du på en af disse udfordringer. Det er ikke et krav for en praktikant, men et tilbud.
PA funktion for forstander // Hackerspace projekt // FabFyn projektet // Visuel communicator // Webmaster