Ryslinge InnovationsHøjskole

My Twitter Feed

RT @DalaiLama: We need to strengthen such inner values as contentment, patience and tolerance, as well as compassion for others.

Tyge Mortensen

Foredragsholder, procesleder, innovations coach og blogger Tyge Mortensen.

Siden november 2011 har jeg været forstander på Ryslinge Højskole. Med den opgave at udvikle et nyt koncept for en højskole med ‘Innovation og iværksætteri’ som speciale. Fra 2012 Ryslinge InnovationsHøjskole.

Jeg kommer fra en tilværelse som iværksætter selv. Har et innovationsfirma jeg har kaldt KreativProces.dk, hvor jeg hjælper store og små virksomheder med at klare behovet for forandringer på nye måder.

Mine specialer har mest med facilitering af processer at gøre. Det kan være processer, der udvikler ledelse, samarbejdet, produkterne, afsætningsstrategien, organisationen.

Oprindelig er jeg uddannet agronom. 52 år. Har haft en ikke særlig liniær karriere, der har bragt mig rundt i alle verdensdele, og i mange typer stillinger. Dog alle nogle der har med udvikling og nytænkning at gøre. Jeg er gift med Karen og bor i en lille landsby tæt med Ryslinge, hvor vores 5 børn går i friskole.

På Innovationshøjskolen vil jeg være med lidt over det hele, men mest i den del der har med InnovationsLederUddannelsen at gøre.

Inden jeg kom til Ryslinge, har jeg været på vej til en  PhD på Aalborg Universitet, for der at udvikle et koncept for *Et Kreativt Fitnesscenter*. Nu prøver jeg at lave det her på højskolen.